Holstebro Regatta

Begynder med de yngste 15. august

Det lokker til roning, når søskende vinder medaljer. Rigtig mange prøver roning i disse sidste sommerdage. Ikke færre end 25 ungdomsroere var på vandet den dejlige sommermandag den 15. august.

Årgangsmesterskaber i Holstebro 13. og 14. august for de yngste roere

Noget andet var da juniorernes årgangsmesterskaber blev afholdt i Holstebro på Vandkraftsøen. Der blæste en stærk modsø ned af banen, hvilket ikke ligefrem gav de bedste tider for roerne, hvis man i det hele taget nåede mållinjen, idet en del måtte en tur i vandet pga. en den kraftige blæst med uro i vandet til følge. Det var en stor udfordring for de yngste og de mindre bådtyper – lidt bedre for de ældre roere og større bådtyper.

2 flotte årgangsmesterskabs broncemedaljer til Sorø roklub

Smilla Post-Kallenbach, roklubbens yngste deltager, måtte vente på målfoto før end hun fik sin medalje om halsen. Smilla vinder bronce ved årgangsmesterskabet i sculler på 250 m. 12 år. Det var en ustyrlig glad og taknemlig pige, der gik på podiet, hvilket kommentatoren bemærkede med flotte ord.

Jannick og Joakim får kæmpet sig igennem til en flot broncemedalje i dobbeltsculler.

Freja Liv Holmark og Astrid Brehmer ror sig i A finalen og lander på en 4 plads.

Nicoline Blume og Sofie Rask Bertelsen ror dobbeltsculler og opnår en 5 plads i A finalen.

Christian Nielsen ror sig i A finalen i sculler og lander på en 5. plads.

Freja Liv Holmark og Jannick Wly Andersen ror hver sin sculler til A finalen og opnår begge hver en 4. plads.

Jens A. Graudal ror A finale i åben klasse og lander på 2. pladsen.

Nicoline Blume, Elisabeth Østergaard, Smilla Post-Kallenbach og Sofie Rask Bertelsen sætter sig sammen og ror dobbeltfirer og lander på 2. pladsen.

Brødrene Jens og Lars Graudal satte sig i en kombineret båd med Bagsværd Roklub, hvor de vinder overbevisende i en  Åben Cup, hvor der først ros 1000 m og næst 250 m.

Søndag

Søndagens revance løb foregik under noget bedre forhold, vinden havde taget af og søen viste sig fra den bedre side.

Medaljer fik:

Jannick Wly Andersen, Joakim Østergaard, Sigurd Hutnik (Ringsted Roklub) og Christian Nielsen vinder en meget sikker guldmedalje i dobbeltfirer på 1000 m.

Freja Liv Holmark havde sat sig sammen med Cecille Girke fra Fredensborg, hvor de vinder en stor sølvmedalje i dobbeltsculler på 1000 m.

Jannick Wly Andersen vinder sin C finale i sculler.

Ida Langkjær ror A-finale åben klasse om søndagen og får en 6. plads.

Nicoline Blume, Elisabeth Østergaard, Smilla Post-Kallenbach og Sofie Rask Bertelsen bliver nr. 3 i dobbeltfirer.
Tidligere formand Merete Busk stiller op i kombineret båd med Furesøen og får en flot 3. plads.

Mange Sorøbåde placerede sig lige uden for medaljerækkerne.

Det var en godt tilfreds ungdomstræner – Andreas Sloth, der sammen med roerne efter 3 dage med store udfordringer, kørte til Sorø.

Helle Johansson
Kongebrovej 19
4180 Sorø