Sjællandske Mesterskaber i ro-ergometer

Vinter-sæsonens første ergometer regatta d. 27 november er i hus og Sorø roerne hev hele seks Sjællands Mesterskaber hjem.
Hertil to andenpladser og to trediepladser, samt en masse personlige rekorder.

Sjællandske Mesterskaber er blevet virtuelt og landsdækkende samt den første del i Mesterskabs Turneringen, del II er Jyske Mesterskaber d. 8. Januar og del III er Fynske Mesterskaber d. 5 marts.

På lige fod med sidste år og grundet restriktioner, har klubberne selv fungeret som regatta arrangør.
En hel dag var fuld af IT opsætning – logge roere ind – visning på storskærme så roere og forældre kan følge løbende – indvejning af letvægtsroere – afspritning af udstyr – osv. Alt gik glat takket være stor hjælp fra Michael Hvid.

Sofie Steffensen og Mads Christensen strøg begge i mål som nr. 1 på 2.000 meter distancen.
Emilie Lindegaard og Rasmus Tipsmark kom også begge i mål som nr. 1 i Begynder 3min.
Christian Mølvig og Bjarne Hjorth vinder på 1.000 meter.

Helt nye kaproere så dagens lys og gennemførte deres allerførste konkurrence i flot stil.
Emilie Lindegaard, Rasmus Tipsmark, Storm Rasmussen og Tobias Kaldåstrøyl gennemførte de tre minutter og lærte lidt om hvordan et løb skal disponeres.
Aidan Mingo, Karl Alminde, Karl Høj nåede lige at ro DM udendørs i september, men stadig er ergometer løb helt specielt og det klarede de også flot.
Theodor Klæsøe-Lund valgte som ny kaproer at stille op på den krævende 2.000 meter distance til allerførste løb. Det klarede Theodor i stiv arm med et meget veldisponeret løb og i en flot tid som helt ny roer.
Katrine Wagner Lærkesen har som ungdomstræner, gennem længere tid, givet de nye unge roere blod på tanden til nu at koble sig på kapronings holdet.

Af de efterhånden erfarne junior A+B roere barberede flere op til 20-25 sekunder af PR fra sidste vinter. Det vidner om en meget stabil trænings indsats og lover godt for den kommende sæson.
Nu gælder det om at styrke muskulaturen henover vinteren og derfor er klubben også igang med at undersøge muligheden for bedre plads og udstyr til dette.

Theodor Klæsøe-Lund, Mads Christensen, Emil Jelstrup og Valdemar Vilhelmsen – trænere Ulla Hvid og Katrine Wagner Lærkesen.

Resultater:

Begynder U19 (alle var under U14)
Løb 109 Emilie Lindegaard 3min nr. 1 – 694m
Løb 110 Rasmus Tipsmark 3min T nr. 1 – 678m
Løb 110 Storm Rasmussen 3min nr. 2 – 618m

U14
Løb 112 Karl Høj Bergreen 3min nr. 4 – 754m
Løb 112 Tobias Kaldåstrøyl 3min nr. 5 – 679m
U15
Løb 114 Aidan Mingo 4min nr. 11 – 964m
Løb 114 Karl Alminde 4min nr. 12 – 916m

U16
Løb 115 Sofie Steffensen 2.000m nr. 1 – 7.40.80

U17
Løb 116 Dina Poulsen 2.000m nr. 5 – 8.19.50
Løb 120 Mads Christensen 2.000m nr. 1 – 6.54.80
Løb 120 Valdemar Vilhelmsen 2.000m nr. 5 – 7.20.80
Løb 120 Emil Jelstrup 2.000m nr. 6 – 7.21.90
Løb 120 Theodor Klæsøe-Lund 2.000m nr. 9 – 7.39.60

U18
Løb 117 Maria Johansen 2.000m nr. 5 – 8.17.40
Løb 117 Signe Thorup 2.000m nr. 6 – 8.24.20

U19
Løb 122 August Coutant 2.000m nr. 3 – 7.25.00

Masters
Løb 135 Jeanette Jensen 1.000m nr. 3 – 3.52.40
Løb 146 Christian 1.000m nr. 1 – 3.06.40
Løb 152 Bjarne 1.000m nr. 1 – 3.32.00
Løb 154 Jørgen 1.000m nr. 2 – 4.18.90

D. 29 november 2021
Ulla Krüger Hvid, Sorø Roklub

Årsrapport 2021

Standerstrygning 2021

TU-Cup

DM i roning på hjemmebane

Bestilling af ro-trikot

Så er det tid til at bestille din trikot, så du bliver klar til vinterens træning og konkurrencer. Lad dig inspirere på klubbens hjemmeside under nyheder – klubtøj. Her kan du se muligheder, størrelser og priser. BestillingSkriv en sms til mig på 22963007 med din bestilling.Skriv hvilken pasform og størrelse og dit fulde navn. Er […]

Holstebro Regatta 2021

Rasmus Lind til U3 VM

Rasmus Lind har roet hurtigt ved U23 verdens mesterskaberne i Raĉice, Tjekkiet den forgangne uge.

Onsdag leverede Rasmus et flot indledende løb og sikrede sig direkte adgang til semi-finalen, hvilket gav bonus i form af to hviledage.

Lørdag fik optakten til semi-finalen desværre indflydelse, da Rasmus blev dikteret en ekstra opvarmningsrunde og derefter måtte skynde sig til start. Da starten går står Rasmus’s båd stille lidt i startboksen og han må derfor forsøge at indhente det tabte i sidste halvdel af løbet, men en fjerde plads er ikke nok til a-finalen hvor tredje pladsen er adgangsgivende.

Søndag i b-finalen ror Rasmus igen et stærkt ræs – head-to-head med USA og bliver toer med kun 0.19 sekund efter USA. Tiden rakte til en fjerdeplads i a-finalen.

Som kun 19-årig i U23 klassen opnår Rasmus Lind således en flot 8. plads af 22 deltagere, et resultat som lover rigtig godt for Rasmus de kommende år.

Banen i Tjekkiet er udgravet og anlagt kun med roning for øje og er således meget velfungerende i smukke omgivelser. Årets U23 VM er forløber for Verdens Mesterskaberne for seniorer i 2022, som afholdes på samme bane.

Næste udfordring for Rasmus og klubkammeraterne bliver ved årets test regatta i Århus d. 21-22 august, hvor der ligeledes er udtagelse til Baltic Cup.