Sorø sø rundt

Søen ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. Turen rundt er 9 km og søen har en dybde op til 15 m. Området rundt om søen bliver brugt flittigt af motionister, løb, cykling og gang.

Fisk:

Karper op til 15 kg. Desuden aborre, brasen, gedde, sandart, ål, skalle.

Turbåden Lille Claus:

Har sejlet siden 1997 på søen. Den har plads til 60 spisende gæster. Der har været drevet bådfart på Sorø Sø siden 1872, hvor en vigtig funktion var transport af passagerer fra jernbanen til Sorø by samt Kongebroen, men bådfarten ophørte i 1972, da krav til skib og besætning fra Søfartsstyrelsen ikke længere kunne opfyldes.

Søsport:

Færøbåd, roklub, kajakklub, sejlerforening, morgenbadere og lystfiskerforening.

Sorø akademi:

Opført 1586 under Frederik II. Siden 1609 har der været skole på stedet. Det er nu gymnasieskole med kostafdeling drevet af Staten. I 2009 åbnede Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter med faciliteter til brug for talentplejen og Sorø Akademi indenfor det naturfaglige område.

Sorø klosterkirke:

Opført 1201 af cisterciencermunkene på opfordring af Biskop Absalon. Han, Ludvig Holberg og tre danske konger er begravet her.

Akademihaven.

Eksotiske træer og planter er kendetegnende for haven. Rummer en af Danmarks flotteste Fuchsiakulturer.

Kinahøjen:

Her bliver der om sommeren afholdt forskellige arrangementer, musik, teater osv.

Ingemanns ø:

en kunstig ø, som er opkaldt efter digteren B.S. Ingemann. Han boede i et af akademiets huse, hvorfra han kunne se ud på Ingemanns ø. Man kan ikke sejle indenom øen, på grund af beplantning.

Springvand:

Kan aktiveres ved at sætte sig på en bænk på land.

Banevejsbugten:

Som navnet siger fører vejen til stationen

Andebugten:

Den sydlige ende af søen

Ved Hundekilde:

Her kunne borgerskabet holde snapsen kold, når de spiste frokost i Feldskovpavillionen.

Bøgeholmen:

En lille ø, der ikke er tilgængelig fra land. Her går start ved kaproninger.

Feldskovpavillonen,

et lille stråtækt hus i bindingsværk der opført omkring 1840 blev opført af Etatsråd Povelsen, som kaldte den “Tepavillonen”. Den har igennem tiderne været brugt af B.S. Ingemann, H.C. Andersen og mange andre, som her har kunnet finde ro og inspiration.

Sommerrestauranten “Parnas”

lå indtil 1970 på Parnasbanken. Allerede i 1700-tallet kendes Parnasområdet som udflugtsted, hvor der sommeren igennem var underholdning af datidens store kunstnere. I 1970 brændte restauranten og den blev ikke genopbygget. Der er nu ved at blive opført en aktivitetspark med cafe, scene, legeland og med udlejning af MTB, kanoer og meget andet.

Ægir:

Oprindelig et skovløberhus hvor man kunne drikke the, kaffe m.v.

Smalsøen:

Godt sted at ro, når der er vestenvind.

Skjolden:

Området bliver flittigt benyttet til at bade fra om sommeren.

Støvlet Katrines Hus blev

oprindeligt blev bygget til Christian VII’s elskerinde. Nu en det en spændende gourmet-restaurant. En søtur med “Lille Claus” kan kombineres med et godt måltid her.

Læs også Værd at vide: stednavnenes betydning omkring søen.

rev. Elsebeth 4/9 2016

sorø sø0001     sorø sø0002