Gigtmedicin og idræt (Kilde: DIF.dk)
Træning og konkurrence uden brug af smertestillende medicin – hvorfor og hvordan.
Det er både sundt og sjovt at dyrke idræt – men inden for al idræt kan der opstå skader.
En idrætsskade kan betyde, at du må holde en pause eller i værste fald helt ophøre med
at dyrke idræt. Derfor er forebyggelse vigtig – og hvis uheldet er ude, er det afgørende, at
din skade bliver behandlet, så du forhåbentlig kan vende tilbage til dit aktive idrætsliv uden varige mén.
Idrætsskader behandles sædvanligvis med individuel genoptræning og rådgivning om udstyr
evt. suppleret med medicin og i sjældne tilfælde kirurgi. Den medicinske behandling omfatter
ofte smertestillende medicin, herunder den gruppe, der betegnes NSAID – i daglig tale gigtmedicin.
Brug og misbrug
Der er situationer, hvor det kan være relevant at bruge gigtmedicin i forbindelse med en skade,
men du skal være opmærksom på, at denne type medicin kan medføre alvorlige bivirkninger,
som i visse tilfælde er livstruende. Derfor skal du sikre dig, at behandlingen sker under lægelig kontrol.
Samtidig betyder brugen af smertestillende medicin, at kroppens naturlige signal om behov for
aflastning og hvile svækkes. Hvis du ikke lytter til dette signal – for eksempel ved at stille smerterne
med medicin og så blot fortsætte med den hårde fysiske belastning – risikerer du at få en varig skade,
som kan begrænse dine udfoldelsesmuligheder resten af livet.
Derfor er Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og Gigtforeningen gået sammen om en
kampagne om brug og misbrug af smertestillende medicin inden for idræt. Tommy F. Øhlenschlæger,
Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og idrætsfysioterapeut Jacob Iversen har bidraget til det faglige indhold.
Kampagnen er støttet af Trygfonden.
Disse anbefalinger gælder kun til voksne. Børn skal som udgangspunkt ikke behandles med g
igtmedicin for idrætsskader, medmindre det sker i samråd med en erfaren læge.
Om skader
Der skelnes mellem akutte skader og skader, der udvikler sig over længere tid.
Risikoen for akutte skader er særligt stor, når din krop er træt og under pres. De skader, der
udvikler sig over længere tid, opstår som regel på grund af over- eller fejlbelastning, hvis du
træner på en uhensigtsmæssig måde.
Forebyggelse og behandling af idrætsskader
Den mest almindelige årsag til akutte og overbelastningsskader er forkert opbygning af træningen.
De fleste skader kan med andre ord forebygges ved, at du tilrettelægger din træning på en
hensigtsmæssig måde.
Vær opmærksom på:
Hvor hårdt presser du kroppen, eksempelvis angivet i puls.
Hvor mange gange træner du om ugen, og hvor lang tid træner du pr. gang?
Hvilket underlag træner du på, hvilke sko har du på, er terrænet fladt eller kuperet osv.?
|
Hvis du sammenholder disse parametre med din aktuelle styrke og dit bevægelsesmønster,
har du et godt udgangspunkt for at tilrettelægge et hensigtsmæssigt træningsprogram.
Problemet er imidlertid, at faktorer som styrke og bevægelsesmønster kan være svære at aflæse.
Kroppens signaler kan imidlertid give dig en vis fornemmelse af, om du skruer for meget op for belastningen.
Hvad sker der i din krop?
For at forstå din krops signaler, skal du kende dens reaktioner på belastninger.
Når kroppen udsættes for en træningsbelastning, nedbrydes dens celler. Det vil sige, at kroppen umiddelbart
bliver svagere. Men da kroppen består af levende celler, vil den efter træningen straks indlede en
genopbygningsproces. Kroppen vil, når den får hvile og næring, ikke blot opbygge sig til det tidligere styrkeniveau.
Den vil lave en såkaldt superkompensation, så den bliver stærkere end før.
Om NSAID
Om NSAID/gigtmedicin
NSAID er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drug, i daglig tale kaldet gigtmedicin.
Informationen på denne hjemmeside er skrevet i en form, så den kan læses af ikke-medicinsk uddannede
personer. En mere uddybende beskrivelse med tilhørende referencer, kan læses her. De angivne tal i
parentes i denne tekst henviser til de videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer oplysningen,
som står umiddelbart før tallet. Bagest finder du listen med referencer.
Hjemmesiden giver ikke svar på alle spørgsmål, og det er derfor vigtigt, at du – hvis du er i tvivl –
kontakter din læge. Det gælder især, hvis du får anden medicin, lider af en – kronisk eller forbigående –
ygdom, har allergi eller på anden måde er svækket.
Hvad er NSAID?
Virkning og anvendelse
NSAID, er en gruppe lægemidler, der har følgende virkninger:
1) Smertestillende
2) Anti-inflammatorisk (dæmper vævsreaktionen ved skade på væv)
3) Blodfortyndende
4) Febernedsættende
NSAID bruges til at behandle de fire ovennævnte symptomer samt i en række andre tilfælde, som ikke
har relation til idrætsskader. Indenfor behandling af idrætsskader er formålet primært i henhold til punkt 1.
og punkt 2. NSAID er en medicingruppe, som – for de fleste produkters vedkommende – har været på
markedet i årevis, og som på verdensplan bruges af mere end 30 millioner mennesker dagligt (1).
Der er i Danmark omkring 60 præparater/navne på lægemidler, der hører under gruppen NSAID (2,3).
En detaljeret gennemgang af de enkelte stoffer (pakninger, opbevaring, bivirkninger m.fl.) samt andre
relevante oplysninger kan findes på:
www.medicin.dk Lægemiddelkataloget Online, om de enkelte præparater.
www.sundhed.dk Medicinhåndbogen – om de enkelte præparater.
www.medicinmedfornuft.dk Institut for Rationel Farmakoterapi:
www.gigtmedicin.dk Gigtforeningens hjemmeside om de forskellige typer medicin til behandling af
gigtsygdomme.
NSAID anvendes hyppigst i tabletform, men findes også som creme/gel. NSAID som creme/gel påføres
lokalt og har smertestillende effekt ved akut og kronisk smertetilstand.
Bivirkninger
NSAID medfører som al anden medicin risiko for bivirkninger.
Nogle af disse bivirkninger er så videnskabeligt veldokumenterede, at man er sikker på, at NSAID er
årsagen hertil. Andre bivirkninger er mindre veldokumenterede eller savner helt dokumentation, så man
kun kan have mistanke om, at en given bivirkning skyldes brug af NSAID.
Der opstår ofte misforståelser, når der ikke er sikker dokumentation for, om en type medicin har en given
bivirkning eller ej – ikke mindst i pressen, hvor der er adskillige eksempler på, at mistanker til et præparat
er blevet fremlagt som sikre facts. Det er undertiden resulteret i, at offentligheden er blevet fejlinformeret,
og i nogle tilfælde har det unødigt skræmt brugere af helt relevant medicin.
Har man behov for medicin og læser listen over mulige bivirkninger, kan man godt blive ængstelig over
de mange potentielle bivirkninger. Her skal man være opmærksom på, at oplysningerne om, hvor hyppigt,
de pågældende bivirkninger forekommer, er mindst lige så vigtige. Det er ofte ikke muligt at fastlægge en
eksakt risikovurdering for den enkelte patient, da faktorer som alder, sygdom, brug af anden medicin m.m.
har betydning for risikoen for at udvikle en bivirkning.
NSAID-grupper
NSAID består af følgende undergrupper:
- Acetylsalisylsyre
- Selektive Cox-2 hæmmere (undergruppe af NSAID)
- NSAID
- Kombinationer af NSAID og andre præparater
Der er ingen forskel på effekten af de forskellige NSAID-præparater inkl. selektive Cox-2 hæmmere,
men der er forskelle i bivirkningsprofilerne (8), så ikke alle grupperne indebærer samme risiko for nedenstående
bivirkninger:
1) Dannelse af sår i mavesæk og resten af tarmsystemet
2) Blødning i mavesæk og resten af tarmsystemet
3) Give hul i mavesækken og resten af tarmsystemet
4) Give forhøjet blodtryk
5) Nedsætte nyrernes funktion
6) Ændre saltbalancen
7) Ophobning af væske i kroppen (=ødem)
8) Allergisk reaktion
9) Blodpropper (hjerte, hjerne, lunger og hjertestop)
10) Knoglemarvshæmning (knoglemarven producerer bl.a. de røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodplader)
11) Hovedpine
12) Svimmelhed
13) Forvirrethed (konfus)
14) Øresusen (tinnitus)
15) Døvhed
16) Leverpåvirkning
17) Hjernehindepåvirkning (ved samtidig anden sygdom)
18) Hæmning af muligheden for graviditet og risiko for tidlig abort.
Endelig kan der sjældent forekomme, lysoverfølsomhed, søvnforstyrrelser, føleforstyrrelser, ledsmerter,
misfarvning af urin m.m.
Ved indtagelse af for høje doser ses ud over ovenstående bivirkninger også kramper og koma.
Bivirkninger i mavesæk og tarmsystem
Bivirkninger i mave-tarmsystem er de hyppigste og mest betydningsfulde. Det vurderes således, at der i
Danmark årligt dør 100 mennesker af mave/tarmproblemer under behandling med NSAID (2). Mavesår er en
af de hyppigste årsager til perforeret mavesæk og maveblødning, og en af de største risikofaktorer for
mavesår er brug af NSAID(7). Brug af ”mavebeskyttende” medicin kan reducere denne risiko noget (8).
Der har været en del diskussion om, hvorvidt Cox-2 hæmmere (undergruppe af NSAID) har færre bivirkninger
i mavesæk og tarmsystem end andre NSAID-præparater. European Medicines Agency (EMEA) konkluderede
i november 2006, at der er behov for flere undersøgelser, før man kan komme med en endelig anbefaling.
Risikoen for bivirkninger i mavesæk og tarmsystem synes at afhænge af både dosis og hvor længe, man
er i behandling, men der hersker stadig en vis usikkerhed herom. De fleste undersøgelser viser, at der er
en sammenhæng mellem øget dosis og øget risiko for bivirkninger. Ligeledes er der fundet en øget risiko
ved kombination af forskellige NSAID-præparater.
Der er ikke nogen eksakt dokumentation for, hvor længe efter ophør med NSAID, der forsat er risiko for
bivirkninger, men den eksisterende viden tyder på, at risikoen aftager hurtigt efter behandlingens ophør (14).
Følgende faktorer øger risikoen for bivirkninger fra mave/tarmsystem:
- Høj alder
- Tidligere sår/blødning/betændelse i mave/tarmsystem
- Hankøn
- Blodfortyndende behandling
- Steroid behandling (binyrebarkhormon)
- Behandling af hjertesygdom
- Diabetes
- Storryger
- Stort forbrug af alkohol.
Bivirkninger i forhold til hjerte og blodkar
Ved bivirkningerne i forhold til hjerte/kar, skal man skelne mellem de forskellige undergrupper af
NSAID(Acetylsalisylsyre, Cox-2-hæmmere, ikke-selektive NSAID), da de har forskellige effekter i forhold til
hjerte/karproblemer.
- Acetylsalisylsyre: Virker i lav dosis forebyggende på blodpropper. Dette har man vidst helt
tilbage fra 1950 (21) - Cox-2-hæmmere: Har været meget omdiskuteret, når det gælder bivirkninger på hjerte/blodkar.
EMEA konkluderede i juni 2005, at der var en større risiko for bivirkninger på hjerte/blodkar ved
Cox-2-hæmmere, end for de øvrige NSAID, men dette diskuteres fortsat. Læs mere om
Lægemiddelstyrelsens anbefalinger (23) - Ikke-selektive NSAID: Er også under mistanke for hjerte/karmæssige bivirkninger.
Der er til Lægemiddelstyrelsen indberettet 40 dødsfald i forbindelse med NSAID-behandling og hjerte/kar
bivirkninger i Danmark, hvoraf størstedelen skyldtes blødning, mavesår hos ældre mennesker. Ingen af
dødsfaldene var forbundet med idrætsudøvelse hos unge mennesker.
NSAID og pludselig død hos idrætsudøvere
Ifølge en rapport fra Dansk Kardiologisk Selskab fra 2006, dør der i Danmark mellem ét og fem
mennesker i aldersgruppen 12-35 år hvert år af ”Sudden Cardiac Death” (SCD) – pludselig hjertedød (24).
I denne rapport, der gennemgår litteraturen, her under obduktioner af de afdøde, er der ikke rejst mistanke om,
at NSAID skulle være årsag til de rapporterede tilfælde af SCD.
Kontraindikationer – hvornår man ikke bør bruge NSAID
Du bør ikke anvende NSAID hvis du har
- Frisk blødning fra mave/tarmsystem eller mavesår
- Tidligere NSAID-relateret blødning eller sår fra mave/tarmsystem
- Svære lever- eller hjerteproblemer
- Svær grad af forhøjet blodtryk og ved akutte nyreproblemer.
- Astma
Hertil kommer en række bivirkninger specifikt for de enkelte grupper af NSAID.
Da NSAID-præparaternes bivirkningsprofil i øjeblikket undersøges intensivt, ændrer kontraindikationerne
sig med jævne mellemrum. Der henvises derfor til Lægemiddelkataloget (2) og indlæggelsessedlerne i
de enkelte præparater samt Lægemiddelstyrelsen, der flere gange årligt kommer med nye anbefalinger.
(www.laegemiddelstyrelsen.dk)
Forsigtighed tilrådes ved:
- Samtidig behandling med blodfortyndende medicin pga. øget blødningsrisiko
- Ældre over 65 år
- Tidligere tilfælde af mavesår
- Ved samtidig behandling med binyrebarkhormon
- Ved astma, Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
Generelt er det vigtigt, at lægen ved udskrivelse af NSAID vurderer den enkelte patients risikoprofil –
så risikoen for bivirkninger gøres mindst mulig.
Gigtmedicin som behandling af idrætsskader
NSAID har været den mest anvendte smertestillende medicin i forbindelse med akutte idrætsskader.
Effekten af NSAID i forhold til f.eks. paracetamol er imidlertid så beskeden, at det ikke retfærdiggør den
øgede bivirkningsprofil. Dertil kommer, at der i nogle år har været rejst mistanke om, at inflammationen
er nødvendig for en tilfredsstillende heling af det skadede væv.
Når det gælder knogleskader, er der efterhånden tyngende beviser for, at NSAID-præparater kan
hæmme knoglehelingen.
Ved ledbånds- og seneskader viser forskningen varierende resultater, men da der ikke er vist
gavnlige effekter på længere sigt, frarådes anvendelse af NSAID her.
Hvornår bruges NSAID i skadesbehandlingen
Diskussionen omkring NSAID og idræt, der har verseret gennem mere end et års tid, har afstedkommet,
at Sundhedsstyrelsen i sommeren 2007 udsendte en officiel meddelelse:
Vejledning om behandling af idrætsskader med nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler.
Vejledningen (43) anbefaler:
| · at man ikke bruger NSAID præparater ved akut idrætsskade, men i stedet bruger paracetamol.· At NSAID kan anvendes ved overbelastningsskader i form af inflammatoriske tilstande, men da kun
kortvarigt og ved lavest mulige dosis. · At NSAID frarådes ved stressfrakturer grundet nedsat heling. · Sundhedsstyrelsen kræver tillige en nøje vurdering af risikofaktorer før opstart af behandling med NSAID.
|
Konklusion
Med Sundhedsstyrelsens nye vejledning om behandling af idrætsskader med NSAID skal der vægtige
argumenter til at behandle idrætsfolk med NSAID ud over de givne indikationer. Paracetamol er en mulig
erstatning på de områder, hvor NSAID-præparater ikke længere er egnede.
NSAID har forsat en plads i behandlingen af idrætsskader. Indikationerne er imidlertid indskrænket
væsentligt i forhold til tidligere pga. bivirkninger og mindre effekt af NSAID-behandling end først antaget.
Bivirkninger på mave/tarm samt hjerte/kar er de hyppigste, og der skal altid ske en individuel afklaring
af risikofaktorer, før opstart af behandling med NSAID.
Indikationerne inden for idrætsskader omfatter nu kun visse overbelastningsskader, hvor der forekommer
en inflammatorisk tilstand. Men generelt gælder det, at der er tale om korttidseffekter, og at langtidseffekterne
kan være negative på helingen.
Om genoptræning
Ikke-medicinsk behandling og genoptræning
Hvis skaden er sket, er der nogle grundlæggende regler, der er gode at huske;
Ved akutte skader (forstuvet fod, overrevne ledbånd osv.):
RICE er den engelske forkortelse for:
Rest (ro)
Ice (Is lægges på det skadede område)
Compression (kompression med elastikbind eller lign.)
Elevation (det skadede område hæves, så det ligger højere end hjertet)
Kompressionen har vist sig at være særligt vigtig, da den har den hurtigste effekt.
Efter denne fase laves let bevægelse og muskelspændingsøvelser evt. uden bevægelse af leddet/leddene.
Sid eksempelvis med strakt ben, og pres hælen i gulvet. Herved spændes bagsiden af benet, uden
at leddet bevæges.
Herefter laves let styrketræning og balance/koordination.
Eksempel 1: Genoptræning af ankel.
http://www.ortopaedkirurgi.rn.dk/For+borgere/Hvad+laver+
Ortopaedkirurgi/FodOgAnkel.htm og vælg forstuvet ankel
Eksempel 2: Genoptræning efter korsbåndsoperation
For en korsbåndsopereret kan du se eksempler på øvelser de første 1-2 uger på
http://www.sygehusviborg.dk/sw43338.asp – vælg program 1.
I mellemfasen laves moderat belastning, hvor bevægelsen og belastningen øges. Se eksempler på
træning for korsbåndsopererede på http://www.sygehusviborg.dk/sw43338.asp – vælg program 2.
Til slut laves idrætsrelevant styrke- og bevægelsestræning op til 100% niveau. For en korsbåndsopereret
håndboldspiller kunne øvelserne se ud som beskrevet på
http://www.dhf.dk/composite-1686.htm
Ved overbelastningsskader
Har du fået en overbelastningsskade, skal du dels afdække årsagen til skadens opståen,
dels behandle og mindske generne i de områder, der er påvirket.
Årsagen til overbelastningsskader er primært for hurtig øgning af belastningen – læs mere under
”om skader”. Samtidig kan der være faktorer i dit bevægelsesmønster og i de ydre forhold omkring
din træning, der disponerer yderligere.
Du bør starte med at evaluere din træning de sidste fire uger op til, at skaden blev konstateret.
Ofte vil en skade først manifestere sig efter nogle ugers overbelastning. Herefter bør du evaluere
på eventuelle ydre faktorer, du har ændret i din træning, f.eks. ændret underlag, nye sko osv.
Du kan også opsøge en behandler med henblik på at afdække individuelle faktorer i din krop
eller dit bevægelsesmønster, der kan disponere til skader.
Da din krops signaler er meget afgørende for styringen af genoptræningen, vil smertestillende
medicin være problematisk. Du vil således ikke være i stand til at reagere på smerte og derfor
ofte udsætte led og muskler for yderligere overbelastning.
Når du har evalueret din træning, de ydre faktorer og din krop, bør der udarbejdes en genoptræningsplan,
så kroppens væv atter kan komme op i styrkeniveau. Det er en udbredt misforståelse, at skadet væv kun
skal hvile. Som Superkompensationskurven illustrerer, kan menneskets væv kun blive stærkere via belastning.
Igen er kunsten at finde den rette balance mellem belastning og hvile. De fleste skader kan trænes væk,
men ikke med den træning du plejer at lave – det er forskellen mellem træning og genoptræning!
Men grundprincipperne og kroppens reaktioner på belastning er de samme.
Bryder man genoptræningsprincipperne (forcerer genoptræningen og overhører advarselssignalerne),
får man i stedet det klassiske “savtakkede” genoptræningsforløb.
Kilde: www.SportNecDoc.dk .
Læs mere om træning og genoptræning af idrætsskader på:
http://sitecore.dif.rove.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=658 ( Hæfte udgivet af Danmarks Idræts-Forbund)
