Roning – historisk
I et romersk digt, skrevet 22-19 f. Kr., berettes om en konkurrence mellem romerske krigsskibe, hvor det gjaldt om at gøre modstanderne manøvreudygtige ved at stryge tæt op ad deres skibsside og brække deres årer. Mere lighed med vore dages regattaer havde middelalderens kaproning – den store mode i Venedig – hvor man roede stående i gondoler.
Rosport i idrætslig forstand stammer fra England, hvor den første virkelige kaproning afholdtes i 1715, nemlig det professionelle scullerløb om “Doggetts Coat and the Badge” på Themsen. Dette race roes stadig i singlesculler.
Den første af de årlige, traditionsrige og præstigefyldte universitetskaproninger mellem Oxford og Cambridge blev afholdt i 1829. Matchen udkæmpes stadig på Themsen, hvor ruten går gennem London på en bane over 6.800 m fra Putney til Mortlake.
Rosporten blev organiseret i England omkring 1810 og blev efterhånden international. I 1818 stiftedes verdens mest eksklusive roklub “Leander Rowing Club”, der stadig er Englands førende kaproningsklub. I 1892 stiftedes FISA (Féderation Internationale des Sociétes d’Aviron) og året efter afholdtes det første EM. Kvinderne deltog først i EM fra 1954. Siden 1974 har VM afløst EM.
Sporten nåede Danmark 1866, hvor den ældste danske roklub, Kvik, blev grundlagt, da klubben fik overdraget den første danske kaproningsbåd – også med navnet Kvik. Samme år stiftedes Kjøbenhavns Roklub.
Samtlige danske roklubber blev 15. januar 1887 sluttet sammen til Dansk Forening for Rosport (DFfR).
Udover at stille krav til balance og koncentration for at kunne operere i den lette og smalle båd, er det en af de idrætsdiscipliner, der kræver den allerstørste træningsmængde inden for såvel udholdenhed som styrke.
