World Rowing Master Regatta Banyoles, Spanien 2025

Fra d. 8/9 – 14/9 har Anne og Christian været i Spanien til det årlige VM for masters roere. Det har været en uge med både skuffelser, op- og nedture, glæde og stolthed.

Christian havde fundet et Bed & breakfast som de boede på og hold da op hvor flot. Huset er fra 1100 tallet og havde været et tidligere kloster. Ejerne har købt det for 3 år siden og når man køber et hus i Spanien følger møblerne altså med, så det er minimalt, hvad de selv har lavet ved det.

Selve huset, Anne og Christian boede oppe ved det lille vindue helt oppe under taget.
Trappen op til værelset.
Sådan her ser værelset ud. Det var en meget varm fornøjelse at skulle sove oppe under taget.
Der er også en lækker pool til lige at kunne køle sig ned på de varme dage.
Hver morgen så morgenbordet sådan her ud med friskpresset appelsinjuice. Som det kan ses var vi ikke de eneste der boede her.

Onsdag 10/9 var den store dag, hvor hele regattaen skulle gå i gang. Anne havde et 1x løb i women A kategorien og Christian havde et 1x løb i men A kategorien. A kategorien er for +27-35 år. Christian måtte se sig slået i den hårde konkurrence og Anne vandt sit lx løb og fik herefter hedeslag og måtte en tur en hos samaritterne. Hedesalget udviklede sig så en slem omgang maveonde og Anne måtte melde fra resten af løbene der var fordelt over resten af ugen.

Torsdag 11/9 her havde Christian tre løb han skulle deltage i, men måtte igen sammen med holdkammeraterne fra Tyskland se sig slået.

Fredag 12/9 Christian skulle deltage i fire løb og denne gang var heldet vendt og Christian fik sammen med tyskerne en førsteplads i 4x i kategorien Men B. B kategorien er fra +36-42år. Dette var den første medalje til Christian – han var ved at blive sur over at han ikke havde vundet endnu.

Som master roer må man deltage i den aldersgruppe du selv passer ind i samt de aldersgrupper der er yngre end dig selv. Hvis du ror med en der er ældre lægges begge aldre sammen og deles med fx 2 og den alder man får, er den aldersgruppe der kan deltages i.

Lørdag 13/9 Christian havde to løb han skulle deltage i og denne gang var heldet igen med ham og han vandt sin egen aldersgruppe i 1x i Men C kategorien. Anne var med på robanen her, men havde det bestemt ikke godt. Hun fandt et rum der hed “rest room” som var en karateklub der var i anledningen af regattaen lavet om til at slap af rum og her fik Anne lige en halvtimes søvn.

Søndag 14/9 Christian havde oprigtigt tre løb og to af dem skulle have været med Anne, men måtte aflyses. Så Christian roede med hans canadiske veninde Lyn og de lå forrest fra start, men måtte se skuffelsen i øjnene da Lyn fangede en ugle og de roede i mål på en sjette plads.

Christian riggede bådene af med hjælp fra Lemvig og Middelfart og fik sendt dem godt hjem ad da Jørgen fra Lemvig Roklub og Kaj fra Middelfart Roklub kørte hele vejen derned og hjem.

Anne her med sin medalje fra 1x løbet onsdag. Efter en times tjek og kontrol hos samaritterne og en køretur tilbage til bådpladsen i en ambulance fordi, hun ikke måtte gå selv selvom det var det hun ville. Lægen der også lige tog et kig på hende ville gerne sikre sig at hun var okay.
Sådan ser årets medalje ud som kun uddeles til 1. Pladsen
Lørdag var også den dag hvor der regnede og tordnede hele morgenen så løbene blev udsat med 2 timer.
Banyoles Søen, søen er en del af Banyoles økosystem så derfor skulle alle bådene vaskes inden de måtte komme i kontakt med vandet.
Der gode vejr havde vi også med os.
Anne tager lige en lur i Amsterdam lufthavn da vente tiden hed 7 timer.
Christian tog en lur i toget på vej ind til lufthavnen da vi skulle afsted, i flyet fra København – Eindhoven, i flyet Eindhoven – Girona og da vi skulle hjem i flyet fra Girona – Amsterdam og Amsterdam – København. Christian kan sove overalt.
Om morgen da turen gik til robanen kørte vi forbi en mark hvor der gik to storke par.
En lille smule udsigt med de franske alper i baggrunden da vi kun befandt os 49km fra den franske grænse.
Christians flotte medalje fra 4x løbet