Sorø Roklubs nye trikot og rotøj


Nu har du mulighed for at bestille trikot og rotøj i vores nye design. Firmaet Athletes Own har designet tøjet og står for produktionen.

Se vedhæftede fil med vores samlede kollektion.

Nyt klubtøj (pdf – nyt vindue)

Lørdag den 28. januar får vi en hel kasse med prøvekollektioner (trikoter, tights og t-shirts) med hjem fra DM i Gladsaxehallen, som vi kan låne i 14 dage.

Trikoterne er i to styles, herre og dame i str.  fra SX til XXL.

T-shirts, tights, piratbuks, langærmet trøje, top og robuks er i en style M/K.

Vi anbefaler, at du afprøver de stykker tøj, som du ønsker at bestille.

Antonie fra Athletes Own skriver: Vores materiale er meget fleksibelt. Derfor foreslår vi altid, at du prøver tre str.: Både den størrelse du mener er din, men også en mindre og en større end den du mener er din størrelse.

På opslagstavlen kan du finde bestillingssedlen og kopi af Powerpoint, hvor du kan se de forskellige styles og priser pr stk., når der bestilles mindre end 11 stk.

Ved bestilling fra 11 stk. gives 30 kr. rabat. Derfor koordinerer vi bestillingen. Vi skal overholde nedenstående tidsplan, for at have tøjet inden sommersæsonen.

Hvordan gør du

Mellem lørdag den 28. januar efter DM og lørdag den 11. februar kan du prøve tøjet fra prøvekollektionen. Den vil stå i bestyrelseslokalet. Kontakt din træner eller en anden der har nøgle. Ida Brehmer sørger for at ungdomsroerne kan prøve tøjet.

Senest lørdag den 11. februar skal du have skrevet din bestilling på sedlen på opslagstavlen. Det er vigtigt at skrive navn og mailadresse tydeligt, så vi kan skrive til dig, hvad din bestilling koster, når vi har talt bestillingerne sammen.

Herefter sender vi din pris for bestilling til dig på mail.

Du skal senest den 17. februar overføre beløbet til klubbens kontonr: 6820 001690531

Der er 4-6 ugers leveringstid fra firmaet. Vi regner med at få vores bestilling i starten af april.