Sådan gik det ved Sjællandsmesterskaberne

CIMG1903

Pressemeddelelse fra Sorø Roklub 13.12.13

Sorø Roklub vandt 3 Sjællandsmesterskaber i ergometerroning

Victoria Munch, Ida Brehmer og Bjarne Hjorth er de nye sjællandsmestre i Sorø Roklub.

Kildemarksskolens idrætshal i Næstved dannede den perfekte ramme om det hidtil største SM i ergometerroning – 307 deltagere kæmpede om guld, sølv og bronze i forskellige klasser og på forskellige distancer. Mesterskabet sluttede med holdstafet, hvor 29 hold kæmpede om medaljerne. Blandt deltagerne var bl.a. guldfire-roerne: Kasper Jørgensen, Jakob Søgaard, Jakob Barsøe og Næstveds Morten Jørgensen.

Victoria Amalie Munch var sammen med søsteren Caroline Munch de første til start i jun. D piger, Sorø-pigerne fik en god start og roede sig i front af det 10 holds store felt. Victoria vandt guld i 1.52, men Caroline roede i mål til bronze i 2.02.7.

I det tilsvarende drengeløb kæmpede 19 drenge om medaljerne – heriblandt en af Sorøs debutanter Joakim Østergaard og den mere erfarne klubkammerat Jannick Wly Andersen. Løbet blev vundet af Bagsværd mens Joakim Østergaard roede i mål på andenpladsen i 1.58.1 tæt fulgt af Jannick Wly Andersen på 3. pladsen i 1.58.3.

I jun. C piger var der 21 tilmeldinger. Roskilde tog guldet, Næstved sølvet og Tissø bronzen. Sorøpigerne Freja Liv Holmark blev nr. 4, Klara Christensen nr. 5, Sarah Wittusrose nr. 6, Astrid Brehmer nr. 9 og Iben From nr. 11.

Matias Lang Sørensen Mike Petersen, Sigurd Hutnik og debutanterne Christopher Hesselberg og Sander Wulff Martinsen roede op til deres allerbedste i jun. C drenge, hvor 26 roere mødte til start. Roskilde vandt guld i 3.01 med Lyngby på andenpladsen og Sorøs stærke Mathias Lang Sørensen på en flot tredjeplads – fulgt af Mike Petersen på 5. pladsen, Sigurd Hutnik på 6. pladsen og debu-tanterne Christopher og Sander på 16. og 17. pladsen.

Matias slog til igen i 200 m sprint, hvor der var 33 deltagere. Roskildes Bastian vandt helt suverænt mens Matias tog bronze. Klubkammeraterne Mike Petersen kom i mål på 6. pladsen og Runi Nielsen på 8. pladsen.

I piger jun. B var der lagt op til et spændende løb med 15 deltagere – heriblandt Sorøs stærke 2 x Ida og Sara Hundstrup. Pigerne kom godt fra start på 2000 meteren. 2 x Ida lå godt fremme og arbejdede målrettet og indædt. Ved 500 havde Ida Brehmer en spids i forhold til de øvrige. Ida Langkjær lå på 2. pladsen. Denne placering holdt til mål. Ida Brehmer vandt guld og Sjællands-mesterskab i 7.46.7 med Bagsværd på 2. pladsen i 7.48.1 og klubkammeraten Ida Langkjær på 3. pladsen 7.57.2. Sara Hundstrup kom i mål på 9. pladsen i 8.18.2.

I jun. B drenge deltog 7 roere. Lyngby vandt guld foran Jakob Lillelund og med Bagsværd på 3. pladsen. De tre roere mødte også hinanden i sprintløbet. Roskilde vandt med Jakob på andenpladsen og Lyngby tog 3. pladsen.

Astrid Steensberg roede jun. A 2000 meter, hvor 8 roere kæmpede om SM. Bagsværd vandr i 7.19,4 foran Astrid i 7.21.8 og med Bagsværd på 3. pladsen. I sprintløbet, hvor der deltog 4 roere, kom Astrid i mål på en flot 2. plads.

Sorøs Jun. A-roeren Anders Lindblom deltog i 2000 meter løbet sammen med 11 andre roere. Anders kom i mål på en flot 5. plads – samme placering opnåede Anders i 200 meter sprint.

 

Sorøs masters-roer Bjarne Hjorth roede op til sit allerbedste på 2000 meter distancen, idet han suverænt vandt Sjællandsmesterskabet og satte personlig rekord i 7.05.6.

Stafet for klubhold, hvor de 4 roere hver skal ro 500 meter trak ikke mindre end 21 hold – heriblandt 5 Sorø hold.

Den spændende holdstafet blev vundet af Bagsværd/Roskilde med Sorø II med Jakob Lillelund, Jens Graudal, Mikael Rask Bertelsen og Anders Lindblom på 2. pladsen. Tæt fulgt af Sorø Sorø 1 med Mike Petersen, Sidurd Hutnik, Mathias Lang Sørensen og Runi Nielsen. På 5. pladsen fulgte Ida Langkjær, Ida Brehmer, Astrid Steensberg og Næstveds Maria Frimann. På 6. pladsen fulgte Sorø VI med Thea Lindblom, Klara Christensen, Victoria og Caroline Munch. På 8. pladsen fulgte Sorø III Nanna Beck Petersen, Iben From, Sarah Wittusrose, Freja Liv Holmark.

Resultatlisten findes på www.roning.dk under regattatilmelding –sjællandsmesterskaberne, resultater.

Merete Leisted Busk, tlf. 52382434 email meretebusk8@gmail.com