Ved sæsonens sidste Race-weekend, som er erstatnings regatta for aflyste udtagelses regattaer i udlandet, har Rasmus Lind roet hurtigt og er dermed udtaget til U23 Verdens mesterskaberne som i 2021 afholdes i Račice, Tjekkiet d. 7-11 juli.
Rasmus har haft en anderledes optakt i år, da han i vinter har arbejdet på at øge muskelmassen og satse på den åbne klasse på længere sigt. Men i foråret ændredes den plan til letvægt og siden har Rasmus arbejdet med at bringe fedtprocenten ned.
I Brabrand vandt Rasmus sikkert sin klasse lørdag og søndag i gode tider.
Næste deltagelse bliver kort før VM, nemlig ved Sorø regattaen d. 3-4 juli, hvor Rasmus er på hjemmebane.
Sorø d. 10 juni – 2021
Ulla Krüger Hvid, Sorø Roklub.
fotograf: “Copenhagen Loadstar” v/Dorthe Jensen