Rasmus Lind udtaget til EM i Junior dobbeltfirer.
EM ros i Essen, Nord – Tyskland d. 18 – 19 maj.
Udtagelseskrav var, som det sidste, at deltage i weekendens langdistance regatta over 6 km på Odense kanal, hvor landsholdet og alle Danmarks bedste roere kommer til start. Lørdag roede Rasmus singlesculler og vandt suverænt ud af 23 deltagere. Søndag roede Rasmus dobbeltfirer med Aske Storm (Viking), Jeroen Grimmelikhuijzen (Bagsværd) og Emil Nielsen (Roskilde). Drengene havde kun haft en kort tur sammen aftenen forinden, men alligevel fandt de hurtigt rytmen sammen og vandt deres klasse med 31 sek. til næste båd.
Da EM ligger så tidligt på sæsonen, bliver det en udfordring at få så mange km i benene sammen som muligt. Den kommende weekend deltager holdet ved Copenhagen Open på Bagsværd Sø og da holdet allerede er udtaget, anvendes weekenden til at finjustere og prøve forskellige ting af.
Se også https://roning.dk/