I foråret 2017 skiftede vi design på vores trikot. Det er firmaet Athletes Own, som har designet den nye trikot og tilhørende rotøj og de står for produktionen.

Se power point med vores samlede kollektion

SORØ ROKLUB rotøj.priser 2022

Trikoterne er i to styles, herre og dame i str.  fra SX til XXL.

T-shirts, tights, piratbuks, langærmet trøje, top og robuks er i en style M/K.  Vær opmærksom på, at størrelserne på rotøjet ikke nødvendigvis er de samme som på trikoterne. Passer du f.eks. en trikot i str. L dame, så skal du nok bruge str. M i top og roshorts. Vi anbefaler, at du afprøver nogle af dine ro-kammeraters trikoter, når du ønsker at bestille, så du er sikker på størrelsen.

Tanktop og roshorts er designet sådan, at sættet er svarende til trikoten. Du kan derfor vælge at stille op til regatta i sættet uden at skille dig ud fra dem, der bærer trikoten.

En trikot koster 745 kr. ved køb af en med SORØ tryk.

Ved bestilling fra 11 stk. ad gangen får vi 30 kr. rabat pr trikot.

Ca 2 gange om året samles sammen til ny bestilling. Jeg skriver på hjemmesiden og facebook, når det er tid til nye bestillinger.

Hvordan gør du

Du kan bestille via SMS til mig på 22963007. Husk at skrive type, størrelse og antal samt navn.

Du kan bestille via bestillingsseddel på tavlen. Du skriver navn og din mailadresse og mobilnummer på bestillingssedlen og angiver type, størrelse og antal. Skal dine forældre betale for det bestilte tøj, så skriv din forælders mailadresse på bestillingssedlen. OBS husk at skrive tydeligt, så jeg kan skrive til dig, hvornår du senest skal betale for din bestilling.

Jeg skriver efter deadline en SMS eller mail med pris og dato for betaling af din bestilling.

Du skal betale via Mobilepay på 22963007 eller overføre beløbet til kontonr. 9883 105502 senest den dato, du får at vide, for at jeg kan sende din bestilling med til firmaet. 

OBS jeg sender kun de bestillinger videre til Athletes Own, som er betalt inden deadline.

Der er typisk 4-6 ugers leveringstid fra firmaet.

Når du har modtaget din trikot

Vær opmærksom på at følge firmaets anvisninger om vask med lyse farver, så den hvide stribe vedbliver med at være hvid. Jeg anbefaler vask i hånden første gang.

Har du spørgsmål

Du kan kontakte Ruth Köster på 22963007, eller via facebookgruppen, hvis du har yderligere spørgsmål.