Sorø Roklubs trikot og rotøj

I foråret 2017 skiftede vi design på vores trikot. Det er firmaet Athletes Own, som har designet den nye trikot og tilhørende rotøj og de står for produktionen.

Se power point med vores samlede kollektion.

Trikoterne er i to styles, herre og dame i str.  fra SX til XXL.

T-shirts, tights, piratbuks, langærmet trøje, top og robuks er i en style M/K.

Vi anbefaler, at du afprøver nogle af dine ro-kammeraters trikoter, når du ønsker at bestille, så du er sikker på størrelsen.

En trikot koster 695 kr. ved køb af en.

Ved bestilling fra 11 stk. ad gangen får vi 30 kr. rabat pr trikot.

Vi hænger bestilllingsseddel på opslagstavlen og oplyser om ny bestillingsrunde på vores facebookgruppe, når nogen efterspørger ny trikot.

Hvordan gør du

Du skriver navn og din (eller din forælders) mailadresse på bestillingssedlen og angiver hvilken type og størrelse, du ønsker.

OBS husk at skrive tydeligt, så vi kan skrive til dig, hvornår du senest skal betale for din bestilling.

Herefter sender vi pris for din bestilling til dig.

Du skal overføre beløbet til klubbens kontonummer: 6820 001690531 senest den dato, du får at vide, for at vi kan sende din bestilling til firmaet.

Der er typisk 4-5 ugers leveringstid fra firmaet.

Når du har modtaget din trikot

Vær opmærksom på at følge firmaets anvisninger om vask med lyse farver, så den hvide stribe vedbliver med at være hvid.