Her og nu er hurtige små beskeder til ungdomsroere som placeres centralt på hjemmesiden

Kanindåb

Kære ungdomsroer – mor, far, søskende og bedsteforældre.

Invitation til KANINDÅB lørdag den 16. september 2017

Herskeren over de store have og de små indsøer, KONG NEPTUN med følge, ankommer til Sorø roklub i det ærinde at døbe de nye kaniner – unge som voksne (det er frivilligt). Tilmelding på opslag i klubben.

En ældgammel tradition i rosporten. Man er ”kanin ” indtil man er døbt, hvorefter man kan kalde sig roer. Det siges, at er man ikke døbt første roår, skal man døbes hvert år – men den tradition ses sjældent taget i brug.

Den lille kanin pyntes med næse, knurhår og flotte store øre. Den sættes i en passende kaningård, hvor den skal udfolde sig som en kanin.

Kong Neptun og følge sørger for at kaninen mærker alskens lækkerier, tang, æg, mel, ketchup, fisk og sild og efter en ‘nænsom’ behandling på broen, ryger kaninen i søen.

Efter dåben vil Roklubben være vært med kaffe/sodavand og kage samt uddele dåbsattester.

Påskeferie

Kære uroer
10. 11. og 12. april holder ungdomsholdet, der ror  mandag og onsdag 16.30 – 18.00, fri.
Husk I kan altid komme og træne i almindelig åbningstid, hverdage fra ca. kl. 18.00 og søn.- og helligdage kl. 9.30 til ca. 12.30. Fredag er fridag.
Vi ror på vandet den 19. april. Husk varmt tøj og evt. skiftetøj hvis du skulle bleve våd.
Mange hilsner og god påskeferie
Ungtrænerteamet

Sjællandsmesterskaber i ergometerroning

         4 Sjællands Mesterskaber til Sorø Roklub

På Kildemarksskolen i Næstved dystede 251 deltagere om at blive Sjællandsk Mester i ergometer roning. De yngste dyster over et antal minutter og man måler antal meter roet. Fra 17 år+ gælder det fuld distance, 2.000m. til sidst afvikles stafet og sprint løb, som virkelig kan få idrætshallen i kog.
Sorø Roklub deltog med mange nye unge mennesker, som var til deres første turnering i indendørs ergometer roning. Alle deltagere kæmpede til det yderste, godt støttet af trænerne Sarah, Charlotte, Ida og Christian tillige med stor forældre opbakning.
Junior D U13 Årgang 04+05 – 2 min.:
Smilla Post-Kallenbach roede sig til sejr og blev ny Sjællandsk Mester.
I samme løb roede Mathilde Tveden-Nyborg sig til en 6 plads og lille søster Babette Post-Kallenbach fik en 8 plads.
I drenge D 12-13 år roede lille Emil Nielsen mod store drenge og snuppede flot 3.pladsen.
Karl-Emil Arensbach kom ind på en flot 5. Plads i samme løb.
Junior C U14 Årgang 03 – 3min.:
Smilla Rose blev nr. 4 og Elisabeth Østergaard nr. 5, flot roet i deres første tunering.
Junior C U15 Årgang 02 – 4 min.:
Emilie Lynæs og Nicoline Blume stillede op mod mere rutinerede piger, de kæmpede bravt og opnåede en 7. og 8. plads i deres alders klasse.
Hos drengene var der spænding til det sidste. Sorø roeren Christian Nielsen måtte se sig slået af Næstved på de sidste sekunder. Peter Skou endte på 7. pladsen og 12. pladsen gik til Malte Arensbach.
Junior B U17 Årgang 02 – 2.000m.:
Så kommer vi op i en alderklasse hvor det er 2.000m som gælder. Samme distance som på vandet i de åbne klasser, her er konditionen meget vigtig.
Ny på Sorø holdet er Rasmus Lind som fik en flot 6. plads. Jannick Wly Andersen roede sig til 8. pladsen og  Mathias Ebbekær blev nr. 15. Godt roet og spændende at se det videre forløb i vinter sæsonen.
Senior A 2.000m.:
Bare 17-årige Line Bjerregård stillede for første gang op i den åbne klasse og opnåede en flot 4. plads.
Stafet U17 Junior E-B – 2.000m.:
Her deltog Sorø roklub med 3 hold. Jannick Wly Andersen, Peter Skou, Malte Arensbach og Christian Nielsen blev nr 2. og på en 7. plads kom Smilla Post-Kallenbach, Elisabeth Østergaard, Emilie Lynæs og Nicoline Bluhme. På 12. pladsen kom de helt nye roere Babette Post-Kallenbach, Karl-Emil Arensbach, Mathilde Tveden-Nyborg og Smilla Rose, de roede de 2000 m. i flot stil.
Masters 2.000m:
30-39 år Christian Mølvig blev Sjællands Mester mod en række yngre modstandere.
50-59 år Peter Carstens blev nr. 4.

70-79 år letvægt Ingrid Petersen blev Sjællandsk Mester.

Ulla Krüger Hvid, Sorø Roklub 2016-11-28.

Foto: Sven Jørgensen. Smilla Post-Kallenbach er ny Sjællandsk Mester.

Foto: Sven Jørgensen.
Smilla Post-Kallenbach er ny Sjællandsk Mester.

Foto: Sven Jørgensen. Drenge stafet - Jannick Wly Andersen, Peter Skou, Malte Arensbach og Christian Nielsen blev nr. 2.

Foto: Sven Jørgensen.
Drenge stafet – Jannick Wly Andersen, Peter Skou, Malte Arensbach og Christian Nielsen blev nr. 2.

 

Standerstrygningsfest og vinterklargøring

Ungdomsafdelingen

I ungdomsafdelingen skal vi på mandag den 24/10 rigge både af og vaske dem. De skal bagefter lægges på vinterdepot.

  • Bådehallen skal gøres klar til ergometerroning og vintertræning.
  • Vi skal ønske Andreas held og lykke i DSR og drikke kakao/kaffe og spise masser af kage.
Alle der har mulighed for det skal komme kl. 16.30 – ooooog vi har mere sjovt.

Standerstrygning og klubkaproning og fest

ALLE kan deltage – uanset hvor ny du er – der er plads til alle.
På opslag i klubben og her på hjemmesiden kan du se programmet for standerstrygningsdagen.
Hvis du er under 15 år, skal du til festen afhentes af en voksen senest kl. 24.00.
Der er mørkt og øde – og vi vil gerne have dig sikkert hjem.
mange rohilsner
Birgit Juel-Hansen

Kanindåb

 

Kære ungdomsroer – mor, far, søskende og bedsteforældre.

Invitation til KANINDÅB og GRILLFEST lørdag den 20. august 2016.

Kong Neptun med følge ankommer til Sorø Roklub kl. 14.00, i det ærinde at døbe alle de nye roere – unge som voksne (det er frivilligt).
Tilmelding på opslag i klubben el. på mail: pbjuelhansen@gmail.com senest den 18. august.

Efter dåben vil Roklubben være vært med kaffe/sodavand og kage samt uddele dåbsattester.

Grillfest

Kl. ca. 17.00 – 23.00 grillfest for alle ungdoms -juniorroere og senior B roere.

Man skal kun medbringe egne drikkevarer. Roklubben sørger for grill mad og tilbehør.
Borddækning sørger Roklubben også for.
Hvis du er under 15 år, skal mor/far give ok for din deltagelse om aftenen.

Tilmelding til Grillaften og forældre accept på opslag i klubben el. på mail:
pbjuelhansen@gmail.com

mange rohilsner
Sorø Roklub

 

 

Vil du tjene lidt lommepenge?

Kære ungdomsroer
Har du tid og lyst til at hjælpe ved Sorø Regattaen, kan du tjene lidt lommepenge og få god forplejning – mad/drikke.
Du vil være starter eller hjælper på dommerbroen.
Vil du høre mere så kontakt mig på  tlf. 23480882 eller på mail pbjuelhansen@gmail.com.  Ellers taler vi om det i roklubben.
Der ligger en liste på ungdomsbordet i klublokalet, hvor du kan skrive dig på.
14/6 2016
Birgit/Sorø Roklub
roere i romaskine

RoBattle – Danmarks Stærkeste klasse 2016 er løbet af stablen

Fyr den af i en romaskine og bliv udfordret på samarbejde, styrke og hvem der er bedst til at disponere kræfterne.

Distancen er 4.000 meter og alle fra klassen skal ro mindst én gang.
Sådan lød optakten til årets finale som fandt sted i Sorø Hallen d. 1 juni.
2 x 8 finaleklare klasser ud af i alt 101 deltagende klasser, dystede på livet løs.

Danmarks Stærkeste 6-klasse:

6. a fra Hvidebækskolen nær Kalundborg roede sejren hjem i tiden 14.12.1 min. for de 4.000 meter.
Danmarks Stærkeste 7-klasse:
7.c fra Ulkebølle Skole i Sønderborg roede sejren hjem i tiden 13.20.3 min. for de 4.000 meter.
Ud af de 101 klasser som deltog i konkurrencen har flere klasser har trænet flittigt i Sorø Roklub med hjælp af klubbens trænere, som også har lagt et stort arbejde i afholdelse af arrangementet i Sorø Hallen.
7.a fra Frederiksberg Skole roede 1.43 i snit, tog 24 sek. af deres bedste tid opnåede en flot 4.plads i tiden 13.49.0 min.
6.b fra Vemmedrup Skole landede også på 4. pl. i tiden 14.49.3 min.
Der har været meget fokus på at træne op til denne dag rundt omkring i klubber og på skolerne. Eleverne fik en kanon oplevelse og sammenholdet i klassen fik lige 100 pile opad.
Sorø d. 5 juni 2016 – Ulla Krüger Hvid.
roere i romaskine

RoBattle – Danmarks Stærkeste Klasse 2016

Finalen i RoBattle – Danmarks Stærkeste Klasse 2016 – løber af stabelen lørdag d. 1 juni 2016 i Sorø Hallen.
101 klasser fra 45 skoler har deltaget i den landsdækkende turnering, som nu afsluttes med finalen for otte 6.-klasser og otte 7.-klasser.
Robattle afholdes af Dansk Forening for Rosport – sponsoreret af Nordea Fonden.
Ingredienser:
1 stk. romaskine
1 stk. klasse
Engageret idrætslærer
Instruktør fra nærmeste Roklub
Udfordring:
4.000 meter så hurtigt som muligt
Regler:
Alle skal ro minimum 1 gang
Hver rorer må gerne ro mere end 1 gang
Godt 2.000 skoleelever har stiftet bekendtskab med roning og lært hvor vigtigt det er at samarbejde omkring de hurtige skift og at huske at trykke med benene i rotaget.
Nogle klasser har haft en enkelt time til at lære alt om roning, andre er kommet igen og igen fordi det var sjovt og udfordrende.
Man har satset på at opnå det fællesskab som giver pote i roning såvel som i mange andre sammenhænge.
I Sorø Roklub er børnene kommet helt fra Køge og Slagelse for at træne.
5 gange har Vemmedrup Skoles 50 elever på 6. klasse trin trænet i Sorø Roklub, for at forbedre deres tid. Eleverne har øvet på teknik, disponering og de lynhurtige skift,
som alt sammen giver det hurtigste hold.
Finale-klar klasser fra Sorø:
6.b Vemmedrupskolen – i samarbejde med Sorø Roklub.
7.a Frederiksberg Skole – i samarbejde med Sorø Roklub.
 
Desuden deltog følgende klasser fra Sorø:
6.a Vemmedrupskolen– i samarbejde med Sorø Roklub.
7.c Frederiksberg Skole– i samarbejde med Sorø Roklub.
7. Vestermose Natur og idrætsfriskole– i samarbejde med Sorø Roklub.
7.b Frederiksberg Skole– i samarbejde med Sorø Roklub.
7.a Haldgård Skolen i Holstebro blev vinderklasse i 2015. (Samme klasse vandt for 6.-klasserne i 2014!).
Se mere på:

http://www.robattle.dk/Forskoler/Danmarks%20Staerkeste%20Klasse.aspx
https://www.facebook.com/skoleroning

Sorø d. 22 maj Ulla Krüger Hvid.

Sikkerhedsinstruktion

Sikkerhedsinstruktion:

 

I tilfælde af brand eller andet udslip skal roklubben evakueres.
Der bliver snarligt ophængt vedhæftede sikkerhedsinstruktion som skal følges.
Billedet anviser samlingssted, hvor der forefindes hjertestarter.
Ved samme lejlighed bliver flugtveje skiltet og de skal altid være ryddet.
Det vil sige ingen cykler, tasker o.lign ved flugtvejene.
Spørgsmål rettes til Husforvalter Peter Carstens.
14/3 2016

Bådklargøring

Alle kaproningsbåde

af fiber skal renses og vokses
af træ skal vaskes
skal have renset skinner
skal have efterset og hvis nødvendigt skiftes hælstropper (nye i bestyrelselokalet).
skal have efterset spidsbolt og hvis nødvendigt skiftes den (tal med din træner først).
Dead-line er inden udgangen af april – altså inden de første kaproninger.
Hold øje med opslagstavlen, hvor listen med både og ansvar kommer op.
Men er du altid i samme båd, kan du bare gå i gang når det passer.