Fjerde runde af TU-Cup løb i weekenden d. 11-12 august af stablen i det nordjyske Holstebro i takt med at højsommeren sluttede.
Stormen Johannne havde fredag blæst starter broen i sivene og bådtrailerne fra Sjælland fik en rigtig lang køretur i den stive modvind over Storebæltsbroen.
Lørdag startede fint og sluttede med et pænt blæsevejr for roerne, søndag roligt vand med silende dagsregn. Så kender vi den danske sommer igen.
Sorø roerne lå i forvejen i toppen af Talent Udviklings – turneringen.
Peter Skou fører stadig turneringen i drenge junior B-klassen og efter denne weekend fører Smilla Post-Kallenbach også sin pige junior C-klasse.
Elisabeth Østergaard og Nicoline Blume ligger fortsat på en delt anden plads i deres pige junior B-klasse. Stærkt roet af Sorø roerne.
Smilla Post-Kallenbach har fået mere og mere fart i sin singlesculler, senest har hun været på en uges træningsophold ved Gøteborg i sommerferien hvor hun med hjælp fra Kraftcenter Roskilde har optimeret sin fart.
Hjemme på Sorø Sø har Smilla siden trænet starter og korrekt skivning af årebladet.
Denne indsats har båret frugt og søndag i Holstebro vandt Smilla sølv kun ½ sekund efter sin rival fra Rødvig.
Smilla´s rival fra Rødvig, Frederikke Munch er ligeledes makker i dobbeltsculleren og som vanligt vandt de to piger guldet sammen.

I midten, Smilla post-Kallenbach og Frederikke Munch vinder guld i dobbeltsculler. Foto Tina Aagren.
Elisabeth Østergaard og Nicoline Blume ligger også godt med i feltet og vandt bronze i dobbeltsculleren.
Elisabeth og Nicoline satte sig søndag i dobbeltfirer sammen med Anna Biltoft Benediktson, Bagsværd og nystartede Iben Bech, Roskilde. Pigerne fik under løbet lidt af en uha-oplevelse, da en svirvel ikke var spændt ordentligt. Den ene åre fløj ud af svirvlen midt under løbet og pigerne måtte få åren på plads, spænde svirvlen og så finde rytmen igen. Det ordnede pigerne lige i farten og vandt så med et par bådlængder over Silkeborg – ganske overlegent.

Elisabeth Østergaard, Sorø Iben Bech, Roskilde, Alma Benediktson, Bagsværd og Nicoline Blume, Sorø vinder guld i junior B dobbeltfirer. Foto Tina Aagren.
Peter Skou roede single sculler, dobbeltsculler med Leander Kalizan, Roskilde og dobbeltfirer med Leander Kalizan, Emil Nielsen og Magnus Dollerup – alle Kraftcenter Roskilde, hvor drengene afsluttede med guld om søndagen i dobbeltfireren.

Peter Skou, til højre på vinderskamlen vinder guld i dobbeltfirer med tre roere fra Kraftcenter Roskilde. Foto Tina Aagren.
Rasmus Lind , som lige er hjemkommet fra Irland starter nu på sports-efterskole i Holstebro, hvor han får et ophold med daglig rotræning i Holstebro Roklub.
Som optakt til efterskole starten, roede Rasmus med på Holstebros dobbeltfirer på lige fod med Sorø´s Jannick Wly Andersen. Holdet vandt begge dage – lørdag i senior klassen og søndag over Roskilde / Hvidovre i junior klassen.
Rasmus og Jannick er begge med i en gruppe blandt andet med Holstebros Oliver Schiltknecht, Fredrik Geertsen Lund og Oscar Burwill, som vil forsøge at blive udtaget til Baltic Cup, som foregår i Kruszwic, Polen d. 29-30 september. Udtagelsen foregår på Bagsværd sø lørdag d. 15 august.
Jannick Wly Andersen roede også på Holstebros otterhold og vandt begge dage.
Rasmus Lind roede i Holstebro også sin single sculler som han begge dage vandt suverænt foran henholdsvis Roskilde og Bagsværd.

Oliver Schiltknecht og Frederik Geertsen Lund, begge Holstebro, Jannick Wly Andersen og Rasmus Lind, begge Sorø vinder guld. Foto: Tina Aagren.
Sorø d. 12 august – Ulla Krüger Hvid, Sorø roklub.