Glemt tøj

Alt glemt tøj, sko, håndklæder m.v. ligger/hænger på stativ på gangbroen indtil 1. november 2017.

Kig om DU har noget liggende – og tag dit tøj m.v.

venlig hilsen
Birgit

Sorø Roklubs trikot og rotøj

I foråret 2017 skiftede vi design på vores trikot. Det er firmaet Athletes Own, som har designet den nye trikot og tilhørende rotøj og de står for produktionen.

Se power point med vores samlede kollektion.

Nyt klubtøj (pdf – nyt vindue)

Trikoterne er i to styles, herre og dame i str.  fra SX til XXL.

T-shirts, tights, piratbuks, langærmet trøje, top og robuks er i en style M/K.  Vær opmærksom på, at størrelserne på rotøjet ikke nødvendigvis er de samme som på trikoterne. Passer du f.eks. en trikot i str. L dame, så skal du nok bruge str. M i top og roshorts. Vi anbefaler, at du afprøver nogle af dine ro-kammeraters trikoter, når du ønsker at bestille, så du er sikker på størrelsen.

Tanktop og roshorts er designet sådan, at sættet er svarende til trikoten. Du kan derfor vælge at stille op til regatta i sættet uden at skille dig ud fra dem, der bærer trikoten.

En trikot koster 695 kr. ved køb af én.

Ved bestilling fra 11 stk. ad gangen får vi 30 kr. rabat pr trikot.

2 gange om året hænger vi bestilllingsseddel på opslagstavlen. For at trikoterne kan være leveret inden euroslide er deadline for efterårsbestilling midt oktober – det er 14. oktober i 2017 – og for at trikoterne kan være klar inden de første regattaer er deadline forår sidst i februar. Vi informerer om ny bestillingssrunde på vores facebookgruppe, når det er tid igen.

Hvordan gør du

Du skriver navn og din mailadresse på bestillingssedlen og angiver type, størrelse og antal. Skal dine forældre betale for det bestilte tøj, så skriv din forælders mailadresse på bestillingssedlen.

OBS husk at skrive tydeligt, så vi kan skrive til dig, hvornår du senest skal betale for din bestilling.

Vi skriver til dig (eller din forælder) med pris og deadline for betaling af din bestilling.

Du skal overføre beløbet til kontonr. 9883 105502 senest den dato, du får at vide, for at vi kan sende din bestilling til firmaet.

OBS Vi sender kun de bestillinger videre til Athletes Own, som er betalt inden deadline.

Der er typisk 4-6 ugers leveringstid fra firmaet.

Når du har modtaget din trikot

Vær opmærksom på at følge firmaets anvisninger om vask med lyse farver, så den hvide stribe vedbliver med at være hvid.

Har du spørgsmål

Du kan kontakte Linda Milling på mobil 22555855 eller Ruth Köster på 22963007, eller via facebookgruppen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Du kan altid finde oplysningerne under nyheder: Sorø Roklubs trikot og rotøj.

VM Masters Rowing 2017

Rekordstor deltagelse i World Rowing Masters Regatta 6-10 september.

7 masters roere fra Sorø Roklub er trætte og glade vendt hjem fra årets World Rowing Masters Regatta ved den skønne sø Bled i Slovenien. Deltagerantallet var rekordhøjt. Der var tilmeldt over 4700 roere og de 900 løb var fordelt over 4 dage.  Løbene blev startet i tre minutters interval. De første både blev sendt afsted kl 7 om morgenen og de sidste løb så sent som kl 19.

Det var imponerende at opleve, hvordan den ellers så landlige idyl med private boliger med frodige haver samt gårde med marker op til søen pludseligt kunne rumme alle de både, trailere og de mange roere. Men der var styr på dette kaos og samlet set forløb regattaen rigtig fint.

Vejret var stort set med os. Lidt regn om torsdagen kuede ikke de mange deltagere. Rigtig meget regn søndag, hvor mixløbene blev afholdt, satte de seje deltagere, som ikke ville nøjes med 4 dages ræs, på lidt af en prøve.

Sorøs roere kunne alle tage hjem med mindst en medalje om halsen:

Christian Mølvig 4 guldmedaljer Men A1X, B1x, C2x, mix A4X

Ulla Hvid 4 guldmedaljer Women B1X, C1X, C4X, A4-

Linda Milling 3 guldmedaljer Women C4X, A4-, C2X

Ruth Köster 3 guldmedaljer Women C4X, A4-, C2X

Helle Vilhelmsen 2 guldmedaljer Women C4x, A4-

Birgit Juel-Hansen 2 guldmedaljer Women G8+, G4

Peter Carstens 1 guldmedalje Men C2x

Sorø den 17 sept – Ruth Köster.

Birgit Juel-Hansen vinder guld på et Internationalt hold.

Helle Johansson, Linda Milling Ruth Köster og Ulla Hvid vinder sammen guld i firer uden styrmand og dobbeltfirer.

Peter Carstens og Christian Mølvig vinder guld sammen i dobbeltsculler.

Aldrig er så mange robåde set samlet på et sted, på reoler med 4 dobbelthylder.

Billeder fra kanindåb 16. september 2017

Sorø Roklubs jubilæum i 2018

Sorø Roklub har 100 års jubilæum i 2018.

Det har vi i bestyrelsen tænkt os at markere .. men hvordan ?

Det er her DU kommer ind i billedet..  fortæl os dine ideer til fejringen.. skal der være nogle events og hvilke?  Er der nogle der har gode historier omkring roklubben så fortæl fortæl..
Alle forslag er velkomne – stort som småt og uanset hvilken tilknytning du har til roklubben.

Ideer kan sendes til mig på epo1970@live.dk

På forhånd tak.
Eva Poulsen

Begynderkaproning på Sorø Sø – billeder

Begynderkaproning lørdag den 2. september 2017. En dejlig solrig lørdag med mange glade unge mennesker.
For medaljeoverrækkelsen stod Malene Frandsen, Nordea Sorø og Mads Kruse-Andersen, OL guldvinder i Beijing.
Foto: Elsebeth Kirkevang – hvis du bruger dem 

 

Begynderkaproning 2. september

Lørda den 2. september er der begynderkaproning på Sorø Sø 

I tidsrummet mellem 9.30 – 11.30 kommer der roere fra andre klubber med deres både.  Bådpladsen er forbeholdt de deltagende klubber. Derfor må der ikke være både på bådpladsen.

 I tidsrummet mellem 11.30 – 16.30 på søen afholdes der begynderkaproning, derfor kan der ikke forgå roaktiviteter for Sorø roklubs medlemmer. 

Klublokalet er optaget i hele tidsrummet 9.30 – 16:30 til begynderkaproning.

1. start er 12.20 og medaljeoverrækkelse ca. 16.30. De første løb er Edonbåde, 1x, så 2x og sidste løb 4x. Klaus Hjorth speaker fra Roklubben.
Malene fra Nordea kommer og overrækker medaljer sammen med Mads Kruse Andersen.  

Med Venlig Hilsen

Kaproningschef Sorø Roklub
Peter Lindblom